HVAD ER KROPSTERAPI ?

Kropsterapi er en holistisk behandlingsform, der arbejder med sammenhængen mellem krop, sind og nervesystem. Behandlingen kombinerer pulsering, dybe tryk, stræk, ledmobilisering, åndedrætsarbejde og samtale for at løsne spændinger, skabe bedre gennemstrømning og berolige nervesystemet.

Når kroppen slipper gamle spændingsmønstre, bliver der mere plads til ro, bevægelse og klarhed – både fysisk og mentalt. Kropsterapi kan hjælpe ved stress, smerter, angst, uro, spændinger og følelsen af at være overbelastet.

Formålet er at skabe dybere kontakt til kroppen, forstå dens signaler og give plads til forandring, så du kan bevæge dig gennem livet med mere frihed og balance.

Hvad kan kropsterapi bl.a. hjælpe med

Stress


Stress er ikke kun en mental tilstand Når vi lever med et højt stressniveau i længere tid, bliver nervesystemet overbelastet, hvilket kan føre til  flere alvorlige fysiske symptomer. Kropsterapi hjælper med at genoprette balancen ved at arbejde direkte med kroppen for at berolige nervesystemet.

Ryg & skuldersmerter


Ryg og skuldre er nogle af de steder, kroppen hurtigst spænder op. Det kan komme af stillesiddende arbejde, fysisk belastning, stress eller gamle mønstre i kroppen. Med kropsterapi løsner vi spændingerne, genskaber bevægelighed og giver nervesystemet ro, så du får en lettere og mere fri krop.

Angst


Angst mærkes ikke kun i tankerne – den sætter sig i kroppen. Kropsterapi hjælper dig med at berolige nervesystemet, slippe spændinger og genvinde fornemmelsen af ro.

Gennem behandling, åndedræt og guidet afspænding lærer kroppen, at den ikke længere er i fare.

Hovedpine & nakkespændinger


Nakkespændinger og spændingshovedpine opstår ofte, når musklerne omkring nakke, skuldre og kæbe bliver overbelastede – af stress, skærmarbejde eller gamle mønstre i kroppen. Med kropsterapi løsner vi spændingerne, forbedrer åndedrættet og beroliger nervesystemet, så hovedet bliver lettere, og kroppen kan falde til ro.

ADHD


Føles det som om både krop og hoved er tændt hele tiden?
Det kan være svært at finde ro, holde fokus og mærke egne grænser. Med kropsterapi arbejder vi med kroppen, åndedrættet og nervesystemet, så den indre uro dæmpes, og du får mere jordforbindelse og overskud i hverdagen.

Børn og unge


Mange børn - og unge - oplever, at det er svært at finde ro, og det kan være svært at mærke deres egen krop. Når dit barn får behandling stimuleres dit barn kropsbevidsthed, de kan mærke dem selv og hvor de går til. Når de kan det, så er det også nemmere at mærke deres egne grænser.

HVAD ER KROPSTERAPI ?

Krop, sind og nervesystem hænger sammen.

Kropsterapi bygger på forståelsen af, at vores fysiske spændinger, tanker, følelser og livsmønstre påvirker hinanden. Når vi gennem længere tid holder igen, presser os selv eller går rundt med uforløste følelser, sætter det sig ofte som:

- spændinger i ryg, skuldre eller nakke

- uro eller angst

- stresssymptomer

- søvnproblemer

- hovedpine eller fordøjelsesbesvær

Kropsterapi arbejder ikke kun med symptomet, men med de bagvedliggende mønstre, der holder spændingen fast.

Hvordan foregår en kropsterapeutisk behandling?

Behandlingen foregår på en briks og kan indeholde:

- pulserende bevægelser, der skaber gennemstrømning og ro i nervesystemet

- dybe tryk og massage, der løsner muskelspændinger og blokeringer

- ledmobilisering, som giver kroppen mere frihed og bevægelighed

- åndedrætsarbejde, der afspænder kroppen og skaber kontakt indefra

- samtale, der hjælper med at forstå årsager, mønstre og sammenhænge


Jeg arbejder med hele kroppen – også selvom det kun er ét område, der gør ondt. Kroppen kompenserer generelt, og derfor hænger dine spændinger ofte sammen med andre steder end dér, hvor du mærker dem.


Åndedrættet som nøgle.

Åndedrættet spiller en central rolle i kropsterapi. Det viser, hvordan nervesystemet har det – om kroppen er i alarm, holder igen eller kan give slip.

Når vi åbner åndedrættet og arbejder omkring diafragma, bryst, mave og solar plexus, får kroppen mulighed for at slippe spændinger og skabe forbindelse til sig selv på et dybere plan.


Fysiske og følelsesmæssige spændinger hænger sammen.

Spændinger er ikke kun fysiske. Mange bærer rundt på uforløste følelser, gamle chok eller strategier fra barndommen, som kroppen stadig reagerer efter.

Kropsterapi giver plads til at:

- slippe fastlåste følelser

- berolige et presset nervesystem

- forstå dine egne reaktioner bedre

- finde nye måder at være i kroppen på

Alt foregår i dit tempo og med respekt for din proces.

Kroppens egen heling.

Kropsterapi aktiverer kroppens naturlige evne til at hele sig selv. Når spændinger løsner, blod- og lymfegennemstrømningen øges, og nervesystemet falder til ro, bliver der igen plads til overskud, energi og klarhed.

En behandling kan give:

- mindre smerte
- mere ro og mental balance
- bedre bevægelighed
- dybere kontakt til kroppen
- større fysisk og psykisk overskud.

Hvem kan have gavn af kropsterapi?

Kropsterapi er for dig, som:

- oplever stress, uro eller angst

- har fysiske spændinger eller smerter

- føler dig overbelastet eller drænet

- vil forstå din krops signaler bedre

- ønsker mere ro, grounding og overskud

Behandlingen tager altid udgangspunkt i dine behov, din krop og dit tempo.

At gå hos Rasmus har i over et år været mit frirum.
Behandlingerne er kvalitets tid der handler om MIG, og hvor jeg får sikret min jordforbindelse.

Jeg har aldrig før oplevet at kunne slippe tankerne og komme ned i kroppen.

Det giver mig fokus i perioder med meget om ørerne, og det er selvforkælelse, der giver mig overskud og som gør jeg føler jeg er til stede i mig selv.

Rasmus er hamrende dygtig, professionel, og jeg føler mig altid 100% i trygge hænder.

Martin

KROPSTERAPI OG STRESS

IKKE KUN EN MENTAL TILSTAND

Hvordan kan kropsterapi hjælpe mod stress?

Stress er ikke kun en mental tilstand – den sætter sig i kroppen. Når vi lever med et højt stressniveau i længere tid, bliver nervesystemet overbelastet, hvilket kan føre til fysiske symptomer som spændinger, søvnproblemer, hovedpine, fordøjelsesproblemer og angst. Kropsterapi hjælper med at genoprette balancen ved at arbejde direkte med kroppen for at berolige nervesystemet.


Det autonome nervesystem og stress.

Kroppens autonome nervesystem styrer mange af vores ubevidste funktioner såsom vejrtrækning, hjerterytme og fordøjelse. Nervesystemet har to grene:

Det sympatiske nervesystem (kæmp eller flygt) aktiveres under stress og gør kroppen klar til handling.

Det parasympatiske nervesystem(hvile og fordøjelse) hjælper kroppen med at falde til ro, restituere og genopbygge energi.

Vedvarende stress betyder, at kroppen forbliver i en tilstand af alarmberedskab, hvilket kan føre til kroniske spændinger, træthed og nedsat livskvalitet. Kropsterapi hjælper med at skifte fra det sympatiske til det parasympatiske system, så kroppen kan begynde at regenerere og falde til ro.


Sådan foregår en behandling

Under en kropsterapeutisk behandling arbejdes der med kroppen gennem massage, pulsering, tryk og guidet åndedræt. Dette hjælper nervesystemet med at slippe spændinger og stress. Mange oplever efter få behandlinger Bedre søvn, øget overskud og energi, mindre anspændthed og smerter samt en følelse af indre ro

Kropsbevidsthed – en nøgle til stresshåndtering.

En vigtig del af stressbehandling er at styrke kropsbevidstheden. Når vi bliver bedre til at mærke vores krops signaler, kan vi reagere tidligere på stress og undgå, at den sætter sig i kroppen. Kropsterapi kan hjælpe med at registrere og forstå de fysiske og følelsesmæssige tegn på stress, så du kan tage bedre vare på dig selv.


Tag det første skridt mod et liv med mindre stress.

Hvis du oplever stress, og din krop er præget af spændinger, uro eller træthed, kan kropsterapi være en effektiv vej til mere balance og overskud. Book en behandling og mærk forskellen.

Christina

Jeg føler mig tryg på briksen. Rasmus har gode stærke hænder og det er med nærvær, indføling og stort fokus på åndedrættet  at behandlingen foregår.

Efter behandlingen oplever jeg mig altid mere afspændt i kroppen og mere let mentalt og i mere kontakt med mig selv. 

Gennem kropsterapi har jeg lært at se mere klart, hvad og hvordan livet påvirker mig. 

Jeg oplever at Kropsterapi er en måde jeg kan tage mig kærligt af de spænd, der opstår i min krop, så jeg ikke stivner, men kan være i bevægelse i mit liv, både fysisk og mentalt.

Jeg sover bedre, tager tingene mere afslappet, står mere solidt i livet og har mere energi.

Behandlerrummet er rart, roligt og ligger i en skøn have i Brønshøj.

KROPSTERAPI OG ANGST

EN NATURLIG DEL AF AT VÆRE MENNESKE

Hvordan kan kropsterapi hjælpe mod angst?

Angst er en naturlig del af det at være menneske. Den hjælper os med at handle hurtigt, når der er reel fare. Men når kroppen begynder at reagere, som om der er fare, selv når der ikke er det, bliver angsten overvældende og hæmmende.

Angst viser sig ofte gennem kroppen med hjertebanken, åndenød, uro i maven, trykken for brystet, spændinger eller svimmelhed.

Det skyldes, at nervesystemet stadig står i alarmberedskab, selv når du forsøger at berolige dig selv.

Kropsterapi arbejder direkte med disse kropslige reaktioner, så kroppen kan falde ud af alarmtilstand og ind i ro.


Det autonome nervesystem og angst.

Angst opstår, når det autonome nervesystem mister balancen.

Det sympatiske nervesystembliver overaktivt og det parasympatiske nervesystem får for lidt plads.

Når vi bliver fanget i en angsttilstand, frigiver kroppen stresshormoner som adrenalin og kortisol. Det gør kroppen kampklar, også selvom du rationelt ved, at situationen ikke er farlig.

Kropsterapi hjælper kroppen med at skifte gear, så det parasympatiske system igen kan få lov at tage over. Det giver ro, grounding og et mere stabilt nervesystem.

Sådan foregår en behandling mod angst.

Under en behandling arbejder vi med:
- Dybe tryk, stræk og pulsering, der løsner spændinger.
- Guidet vejrtrækning, så kroppen lærer at falde til ro.
- Regulering af nervesystemet, så uroen slipper.
- Forankring i kroppen, så du ikke bliver overvældet af tankerne.

Efter behandlingerne oplever mange

- mindre uro i kroppen

- bedre søvn og mere overskud

- mindre intensitet i angstanfald

- en følelse af at være mere i kroppen og mindre fanget i tankemylder


At lære angstens sprog i kroppen.

En central del af kropsterapi er at lære at mærke og forstå kroppens signaler. Når du kender angstens fysiske fornemmelser, mister den en del af sin magt.

I behandlingen arbejder vi med at identificere hvor angsten sætter sig, at forstå hvilken følelse kroppen forsøger at beskytte dig imod, at bringe ro og kapacitet ind dér, hvor kroppen går i alarm og at skabe mere plads i kroppen, så angsten ikke føles overvældende
Du lærer, hvordan kroppen reagerer, før angsten bliver voldsom, så du kan handle tidligere og mere trygt.

Når angst hænger sammen med livshistorie eller stress.

For mange opstår angst ikke ud af det blå. Den kan have rødder i langvarig stress, overbelastning, tidligere oplevelser der har sat sig i kroppen, mønstre fra opvæksten eller svære perioder i livet.

Du behøver ikke kunne forklare hvorfor. Det vigtigste er, at din krop reagerer og at vi giver den støtte til at falde til ro igen.


Et trygt forløb med kropsterapi mod angst.

Et enkelt behandling kan skabe mærkbar lettelse, men et forløb over tid giver mulighed for dybere forandring, fordi nervesystemet lærer nye reaktionsmønstre, kroppen bliver tryg ved følelsen, du får redskaber til at håndtere angsten i hverdagen og du bliver bedre til at mærke grænser og behov.

Kropsterapi giver dig ikke blot ro i øjeblikket – men en gradvis styrkelse af din evne til at regulere dig selv.


Tag det første skridt mod mindre angst og mere ro.

Hvis du oplever uro, bekymring, angstanfald eller følelsen af at miste kontrol, kan kropsterapi være en effektiv vej til mere balance.

KROPSTERAPI OG ADHD

INDRE URO & OVERSTIMULERING

Hvordan kan kropsterapi hjælpe ved ADHD?

ADHD handler ikke kun om koncentration og fokus. Det mærkes ofte som en indre uro, overstimulering, tankemylder og en krop, der har svært ved at falde til ro – også når du egentlig er træt. Mange oplever, at det påvirker arbejde, studier, relationer og selvfølelse.

Kropsterapi arbejder direkte med kroppen og nervesystemet. Når vi skaber mere ro i kroppen, bliver det lettere at være i alt det, der foregår i hovedet – uden at blive lige så hurtigt overvældet.


ADHD og nervesystemet.

Hos mange med ADHD kører nervesystemet i et højt gear det meste af tiden. Hjernen scanner konstant efter nye indtryk, og kroppen er ofte på overarbejde. Det kan give:

- indre rastløshed

- spændinger i kroppen
- uro i mave og bryst
- søvnproblemer eller svært ved at falde ned
- følelsen af hele tiden at være “på”

Gennem kropsterapi hjælper vi kroppen med at skifte fra alarmberedskab til mere ro og regulering. Det giver nervesystemet mulighed for at få pauser, så du kan restituere og samle dig.


Sådan foregår en behandling.

Under en behandling arbejder vi fx med:

- dybe tryk og stræk, der løsner spændinger og uro
- guidet vejrtrækning, som hjælper kroppen med at falde ned
- blid regulering af nervesystemet, så du får mere ro indefra
- øget kropsbevidsthed ,at mærke, hvor du er anspændt, og hvor du kan give slip

Mange oplever efter nogle behandlinger mere ro i kroppen, bedre kontakt til åndedrættet, mindre overstimulering og en oplevelse af at være mere samlet og til stede.

At forstå dine mønstre – ikke at fjerne ADHD.

Formålet er ikke at “fjerne” ADHD, men at give dig mere plads og handlefrihed i hverdagen. Vi arbejder med:

- hvordan ADHD viser sig i din krop
- hvad der typisk overstimulerer eller dræner dig
- hvordan du kan mærke dine grænser tidligere
- hvordan du kan støtte dig selv, før det hele bliver for meget.

Uanset om du har en diagnose, er i udredning eller bare kan genkende mønstrene, mødes du med nysgerrighed og respekt – ikke som “forkert”, men som et menneske med et nervesystem, der har brug for lidt ekstra støtte.


Tag et skridt mod mere ro og balance

Hvis du oplever indre uro, tankemylder, overstimulering eller svært ved at finde ro i kroppen, kan kropsterapi være en hjælp til at skabe mere balance.

KROPSTERAPI OG RYG & SKULDERSMERTER

NOGET AF DET MEST ALMINDELIGE

Hvorfor opstår smerterne?

Ryg- og skuldersmerter er blandt de mest almindelige årsager til, at mennesker søger behandling. Spændinger kan opstå af mange grunde:
– stillesiddende arbejde
– gentagne bevægelser
– dårlig kropsholdning
– stress og følelsesmæssigt pres
– gamle skader eller uhensigtsmæssige

kompensationer

Når musklerne i ryg og skuldre bliver overbelastede, spænder kroppen op for at “holde sammen” og bevægeligheden mindskes. Over tid kan det give smerter, stivhed og en følelse af at være drænet.


Kroppen kompenserer – derfor behandler jeg hele dig.

Smerter i ryg eller skuldre står sjældent alene.
Når et område er belastet, vil kroppen automatisk kompensere andre steder, og derfor arbejder jeg både på selve smertestedet og i de strukturer, der ubevidst holder spændingen fast.

I behandlingen løsner jeg:

- dybe spændinger i ryg og skuldre

- de kompensationer, der skaber ubalance

- bindevæv og led, der har mistet bevægelighed

- åndedrættet, så kroppen kan slippe presset

Når åndedrættet bliver friere, falder nervesystemet til ro, og smerten mindskes typisk hurtigt.


Sådan hjælper en behandling

En behandling kan indeholde:

- pulsering og dybe tryk, der løsner muskler og bindevæv

- mobilisering af led, så kroppen bevæger sig mere frit

- åndedrætsarbejde, der frigør spændinger i hele overkroppen

- regulering af nervesystemet, så kroppen slipper stressresponsen

Mange oplever efter få behandlinger mindre smerte og større bevægelighed, en lettere og mere afspændt ryg og skulderregion, bedre kropsholdning
samt mere energi og overskud

Når spændinger hænger sammen med følelser.

Ryg og skuldre bærer ofte mere end blot fysisk belastning. Her sætter vi tit vores pres, ansvar, tempo og tilbageholdte følelser. I behandlingen skaber vi plads til, at kroppen kan slippe både det fysiske og det følelsesmæssige tryk, hvis det er dét, der holder spændingerne fast.


Forlæng effekten hjemme.

Når det giver mening, gennemgår vi enkle øvelser, du kan lave derhjemme for at støtte kroppen imellem behandlingerne.


Tag det første skridt mod en lettere krop.

Hvis du kæmper med smerter, stivhed eller overbelastning i ryg og skuldre, kan kropsterapi hjælpe dig tilbage i balance.

Book en behandling og mærk forskellen.

HOVEDPINE & NAKKESPÆNDINGER

KROPPEN KOMPENSERER

Hvorfor opstår spændingerne?

Nakkespændinger kan komme af mange ting: dårlig kropsholdning, lang tid foran en skærm, stress eller bare de små vaner vi bevæger os rundt med i hverdagen.

Når musklerne i nakke og skuldre bliver låst eller overbelastede, påvirker det blodgennemstrømningen og skaber smerter, hovedpine og ofte en følelse af mental “tåge”.

Spændingerne opstår sjældent ét sted – kroppen kompenserer. Derfor behandler jeg både nakken, skuldrene, kæben og de områder, der ubevidst bærer med.

Hvad er spændingshovedpine?

Spændingshovedpine skyldes næsten altid muskelspændinger i nakke, skuldre eller kæbe. Den kan udløses af:

- stillesiddende arbejde

- lang tid foran en skærm

- overfladisk vejrtrækning

- stress og mental overbelastning

Når kroppen er låst i faste positioner, eller når nervesystemet kører for hurtigt, samler energien sig i hovedet. Det giver den klassiske trykkende eller dunkende hovedpine.

Skærm, øjne og nakke – en overset sammenhæng.

Ved skærmarbejde bevæger øjnene sig minimalt, og musklerne omkring dem spænder.

Nakkens muskler – kroppens “store øjenmuskler” – holder hovedet i samme position i lang tid. Det giver spændinger, der ofte udvikler sig til hovedpine.

Små ændringer i arbejdsstilling, bevægelse og vejrtrækning kan gøre en stor forskel – og det arbejder vi med i behandlingen.

Stress og hovedpine.

Når vi er stressede, havner meget af energien i hovedet: tankemylder, bekymringer, indre pres.

Samtidig bliver nervesystemet mere aktivt, og vejrtrækningen mere overfladisk. Det giver spændinger i nakke og skuldre, som igen udløser hovedpine.

Her hjælper kropsterapi både fysisk og mentalt: kroppen får ro, og nervesystemet falder ned i gear.

Sådan hjælper en behandling.

En behandling kan indeholde:

- dybe tryk og pulsering der løsner nakke, skuldre og kraniekant

- arbejde med kæben, som ofte er en overset del af spændingshovedpine

- mobilisering af led og muskler, så bevægeligheden øges

- guidet åndedræt, der får energien til at fordele sig i kroppen

- beroligelse af nervesystemet, så spændingen slipper

- indkredsning af årsagerne, så du forstår dine mønstre

Mange oplever reduceret eller fjernet hovedpine, en friere og mere bevægelig nakke, bedre fokus og klarhed samt en følelse af lethed i hele kroppen

Hvis du ønsker det, gennemgår vi simple øvelser, du kan lave derhjemme, så effekten holder længere.

Tag det første skridt mod en lettere nakke og et roligere hoved.

Hvis du kæmper med hovedpine, spændinger eller en tung følelse i kroppen, kan kropsterapi hjælpe dig tilbage i balance.

KROPSTERAPI OG BØRN & UNGE

LETTERE ADGANG TIL SIG SELV

Kropsterapi for børn og unge.
Mange børn og unge oplever uro, spændinger, søvnproblemer eller følelsesmæssigt pres i hverdagen. Kropsterapi hjælper kroppen til at finde ro, øger kropsbevidstheden og styrker evnen til at mærke egne grænser. Gennem en tryg, blid og nærværende tilgang får barnet mere grounding, mere overskud og lettere adgang til sig selv.


Hvorfor kropsterapi til børn og unge?

Børn og unge kan være påvirket af flere ting: skolepres, sociale udfordringer, uro i kroppen, angst, lavt selvværd eller svære oplevelser, de endnu ikke har ord for. Kropsterapi giver en fysisk og sanselig tilgang, som gør det lettere for dem at slippe spændinger og finde ro – uden at skulle forklare alting med ord.

Behandlingen hjælper med:

- at berolige nervesystemet

- at øge kropsbevidstheden

- at reducere uro, spændinger og søvnproblemer

- at skabe en følelse af tryghed og bedre kontakt til kroppen

Mange børn oplever, at det er lettere at mærke sig selv og sine grænser, når kroppen bliver mere afslappet og samlet.


En tryg ramme – i barnets tempo.

Det vigtigste i en behandling er, at barnet føler sig tryg. Vi starter derfor altid med en kort snak om, hvad der fylder, og hvad barnet selv mærker.

Forældre er velkomne til at være med, hvis barnet ønsker det.

Behandlingen foregår på en briks og kan indeholde:

- pulsering

- blide tryk og akupressur

- åndedrætsarbejde

- zonetryk

- nænsom mobilisering og grounding

Alt tilpasses barnets alder, sensitivitet og udfordringer.

Nervesystemet – at finde ro indefra.

Hos børn og unge er nervesystemet ofte ekstra følsomt. Kropsterapi aktiverer det parasympatiske nervesystem – kroppens “bremsesystem” – som hjælper med:

  • at falde ned

  • at sove bedre

  • at koncentrere sig

  • at regulere følelser

  • at håndtere hverdagens krav

Når kroppen får ro, får barnet også lettere ved at overskue det mentale og følelsesmæssige.

Hvad kan kropsterapi støtte barnet med?

- uro og rastløshed

- angst og bekymring

- søvnproblemer

- spændinger og smerter

- lavt selvværd eller følelse af utilstrækkelighed

- skolepres, konflikter eller mobning

- svære oplevelser, som stadig sidder i kroppen


Behandlingen kan være et frirum, hvor barnet får plads, ro og en oplevelse af at blive mødt uden krav.

Hvor mange behandlinger?

Den første gang handler ofte om at skabe tryghed og nysgerrighed omkring behandlingen. Herefter kan barnet være i behandlingen længere ad gangen. Typisk varer en behandling 30-45 minutter, afhængigt af alder og behov.

Kropsterapi kan være en meget effektiv støtte, når barnets krop og nervesystem er presset – men forandring kommer bedst gennem et forløb, hvor vi bygger ro, tillid og balance op over tid.


Et skridt mod mere ro, styrke og trivsel

Kropsterapi giver børn og unge redskaber, de kan bruge resten af livet: ro i kroppen, bedre kontakt til sig selv og en stærkere fornemmelse af egne grænser og ressourcer.

Book en behandling og mærk, hvad kropsterapi kan gøre for dit barn.